Stensballe – tæt på det hele

Nemt til Horsens og til motorvejen
Stensballehaven ligger på Rasmus Østergaards Have 8-72, som er et lukket vænge, hvor der kun er trafik til boligerne. Du kommer hurtigt ud til den direkte vej til Horsens midtby – eller videre til Horsens’ fire tilslutningssteder til motorvej E45. Der kører tre bybuslinjer til/fra Stensballe, der alle stopper indenfor gåafstand fra Stensballehaven.
Horsens er Danmarks 8. største by, og også en af de hurtigst voksende – med god grund. Her er alt, hvad man kan forvente: Levende gågade, musik- og kulturliv, museer, teater, superligafodbold, elite basketball og håndbold, ungdoms- og videregående uddannelser og meget mere.

Bo med skoven og badestranden som nabo
Stensballehaven ligger herligt tæt på det hele. Der er et kvarters gang til skoven og fjorden med Husodde Strands blå badevandsflag. Samtidig har du alle hverdagens behov for indkøb, skole, sport og fritid inden for få hundrede meter. Kort sagt – alt inden for gåafstand.

Dagligvarer lige om hjørnet
Her er 150 meter til nærmeste dagligvarebutik. Det er Fakta. I nærområdet finder du også Netto, Lidl, Rema 1000, Superbrugsen, Kagehuset og Letkøb, samt Stensballes 2 gode restauranter – Da Angelino og Kokken Ud af Huset.

Tæt på skole, børnehave og fritidsinteresser
Hvis du har børn, har de også alting indenfor gå- og cykelafstand.
I Stensballe finder du både dagpleje, vuggestue, børnehave, en af Horsens Kommunes bedste skoler, ungdomsskole – og så selvfølgelig skovene og stranden.
Her er 300 m til Stensballe Tennisklub og Stensballe Hallen med Stensballe IK´s tilbud – fodbold, håndbold, badminton og gymnastik – ligesom rideskolen ligger tæt ved. Stensballegaard Golf
ligger lige rundt om hjørnet.
Der er mulighed for gode gå- og cykelture i Stensballe Skov og langs Horsens Fjord – her er fuglefløjt, højt til himlen og grønne områder lige udenfor.

Stensballehaven – tæt på det hele

Afstand til Fakta
150m
Afstand til Netto
260 m
Afstand til SuperBrugsen
1,2 km
Afstand til busstoppested
150 - 350 m
Afstand til Husodde Strand ad stiforbindelse
1,7 km
Afstand til Børnehaven Triton
600 m
Afstand til Vuggestuen Skattekisten
850 m
Stensballehaven